Få styr på dit indeklima | livsstil.guide.dk

Et dårligt indeklima kan både være meget ubehageligt at bo i, men det kan også medføre sygdom. Der er mange parametre, der kan spille ind, så det er vigtigt at skille tingene ad og vide, hvor man skal være opmærksom, og hvad man kan gøre for at forbedre indeklimaet.

Kathrine Birkemark Olesen er teamleder på Teknologisk Institut, Center for Indeklima og Bygningsundersøgelser. Teamet beskæftiger sig til dagligt med årsagsbestemmelser og skadesudredning i danske bygninger. Her guider hun til, hvordan man opnår et godt indeklima, og hvilke parametre der typisk kan påvirke boligens indeklima.

Ventilation

Ifølge hende er det vigtigste at få skiftet luften.

»Lige meget om man har problemer, og hvad årsagen eventuelt måtte være, så er det altid en god ide, at man har et godt luftskifte i boligen, så man opholder sig i ren luft. Så reglen om, at man skal lufte ud mindst tre gange om dagen i fem til ti minutter, bør efterleves. Herved sikrer man, at man får skiftet luften,« siger hun og understreger, at selv om huset ellers er godt og sundt, vil der alligevel være behov for luftskifte for at fjerne fugt og CO2-forurening fra boligen.

Helt almindelig brug af huset skaber nemlig forurenet luft – både i forbindelse med madlavning, tøjtørring, stearinlys og afgasning.

Nye huse er ofte afhængige af ventilationsanlæg, derfor skal man ikke tænke på udluftning i samme grad som i ældre boliger, dog er det vigtigt, at ventilationsanlægget kontrolleres for, om det fungerer optimalt og efter forskrifterne. I ældre boliger er der en risiko for, at støv og skidt i anlægget kan påvirke indeklimaet, Hvis det er en ældre bolig med naturlig ventilation, er det ekstra vigtigt, at man sikrer tilstrækkeligt luftskifte. Det gør man ved at lufte ud i løbet af dagen, at have skydeventiler i vinduesrammer og mekanisk udsug fra specielt bad og køkken.

Fugt og skimmel

Skimmel opstår kun, hvor der er eller har været fugt, og der kan være forskellige årsager til, at fugten opstår. Kondensfugt eller temperaturrelateret opfugtning opstår, når du har for høj relativ luftfugtighed i indeklimaet. Så opstår der fugt på koldere overflader i boligen, og den fugt kan så generere skimmel på de indvendige overflader. Risikoen for kondensfugten kan minimeres ved at lufte ud, øge opvarmningen, sænke fugtniveauet for eksempel ved at lægge låg på gryderne, når du laver mad og tørre op efter dig, når du går i bad.

En anden årsag kan være fejl i konstruktionerne, så fugt fra terrænet kan trænge ind i boligen. Det kan være i kælderkonstruktionen, i brønde, ved soklen, ydervæggene eller rørene.

»Opfugtning forårsaget af konstruktive skader er lidt mere besværligt at komme til livs, fordi skimmelvæksten her kan være skjult i konstruktionerne. Skjult vækst opdager man typisk ved, at der opstår lugt i boligen, eller man føler gener eller ubehag ved ophold,« siger hun.

Det vil typisk være luftvejsproblemer, hæshed, hoste, hovedpine og tørre slimhinder.

På synlige overflader kan man fjerne skimmel ved almindelig rengøring med for eksempel rodalonopløsning – det er dog ikke en permanent løsning. Årsagen til væksten bør altid findes. Hvis der er kommet fugt i konstruktionerne, skal der professionelle til, for årsagen skal findes og udbedres, fugtindtrængningen skal stoppes, der skal affugtes, og inficerede materialer skal fjernes.

Radon

Radon er en radioaktiv gasart, som findes naturligt i undergrunden i Danmark, der kan trænge op i husene, hvis det er utæt eller ikke radonsikret godt nok – typisk gennem utætheder og fuger i ældre huse. I nyere huse, efter 1998, skal man lave radon-sikring, men i ældre huse kan utætheder sagtens være nok til, at radon trænger op i huset.

Radon har ikke nogen direkte effekt, og påvirkning kan ikke mærkes, men det kan forårsage lungekræft.

Radonniveauet i en bolig afhænger af opførelsestidspunktet, husets geografiske placering samt den konstruktive udformning, hvor en kælder ofte medvirker til lavere radonniveauer i boligen.

Det er relativt simpelt at få testet sin bolig for radon, man kan nemlig billigt købe nogle små radon-målere, som man sætter op i to-tre måneder, inden du aflæser radon-niveauerne i huset. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du også nemt tjekke, om der er risiko for radon i din kommune.

Hvis du har radon, er det vigtigt, du ventilerer og at sprækkerne, hvor det trænger op fra jorden, tætnes. Det kræver som udgangspunkt professionel rådgivning at få afhjulpet et radonproblem, men det er let at undersøge, hvorvidt ens indeklima er påvirket af radon.

PCB

PCB er et kemisk fremstillet stof, der forekommer i 209 forskellige varianter. Det er en miljøgift, som er svært nedbrydeligt og derfor bliver i kredsløbet.

I perioden fra 1950 til 1977 blev der tilsat PCB i byggematerialer for at blødgøre dem, det kan for eksempel være i indvendige bløde fuger omkring vinduerne, men også være tilsat i maling eller skridsikre gulve. Problemet er, at det afgasser til boligen og forurener indeklimaet, hvis der er anvendt PCB-holdige byggematerialer.

Du kan ikke mærke påvirkning af PCB, for der er ikke nogen akut toksisk effekt, men det er hormonforstyrrende og kan ophobes i kroppen.

Du kan få taget prøver relativt billigt, hvis du har mistanke til det.

Støv og partikler

Det er vigtigt, at man ikke har store støvophobninger og husker at få luftet ud og gjort rent løbende. Brug gerne en støvsuger med et hepa-filter, som er meget fint, og kan suge helt små partikler op, så man ikke bare flytter rundt på støvet. Lad være med at bruge en kost eller en klud, men få fjernet støvet fysisk.

Støv binder rigtig mange partikler og allergener – også PCB og skimmel, hvis man har det i huset – derfor er det vigtigt at fjerne al støv for at få et godt indeklima. Ældre tæpper indeholder store mængder støv, udskift derfor gamle tæpper, og erstat eventuelt med glat rengøringsvenlig overflade.

Partikler fra forbrænding forurener rigtig meget, så husk at slukke stearinlysene i stedet for at lade dem stå og ose. Det er vigtigt, at du forbrænder korrekt, når du bruger din pejs, og sørger for at få luftet godt ud bagefter.

Afgasninger

Indeklimaet bliver også påvirket af for eksempel konserveringsmidler i ny maling, nye gulvtæpper eller nye møbler. Der vil altid kunne være en eller anden form for afgasning fra nye materialer. Når du kommer ind i dit hjem og mærker en frisk duft af rengøringsmidler eller nye møbler, så er det faktisk kemi, du lugter. Det er, fordi der er noget, der afgasser, og det er ikke nødvendigvis godt at tilføre sit indeklima. Påvirkning fra afgasning kan reduceres ved et højt luftskifte i boligen, endvidere kan man gå efter indeklimamærkede produkter, når der anskaffes byggematerialer og møbler.